Drømmen om at være i balance

(Feedback efter kurset Sansende Kommunikation - modul I)

Findes der noget så skønt og berigende som at kunne læne sig tilbage og lade ny lærdom synke ind?
Ja, det bliver ekstra fantastisk, når viden efterfølges af indsigt.
En læring der for alvor kan ændre den ulmende uro og foruroligende anspændthed,
der kendetegner vor tids stressede og kommunikationsoverbelastede individer.

Moderniteten er ikke for sarte sjæle.
Det moderne menneske vil for meget på samme tid – vi kan brænde ud et øjeblik – og have brug for at lade op på ny.
Ikke kun, men også i sådanne situationer har Sansende kommunikation sin berettigelse og styrke,
til at få troen på egen formåen tilbage – herefter følger energien af sig selv.

Via teknikker og en kredsen omkring intuition, fornemmelser og konkrete erfaringer blev vi på kurset guidet og bevidstgjorte
om de følelsesmæssige ”kapringer”, der sender sjælelivet på overtid og sætter sig som et dårligt klima i kroppen.
Energizoner blev udforsket og afgrænset, det skabte indre ro og forstærkede både selvtillid og selvværd.
Et af de små mirakler, der kunne tangere det lydefri liv, om end blot i successive glimt.

Som erhvervsvejleder benyttes ofte værktøjer som empati, selvforståelse, anerkendelse og inklusion som gangbare og bærende begreber.
Efter mødet med Sansende Kommunikation har jeg tilført en ny dimension, en slags kernekompetence i karrieresfæren og i den mere private tilmed.
Nu arbejder jeg mere målrettet ud fra den følelsesmæssige bagage, ”kapringer og mavefornemmelser”, når en afklaring omkring karriere-valg skal træffes.

”Fødderne” skal være i evig bevægelse og justering for at opretholde balancen, energizoner skal udforskes og afgrænses.
Det negative indkapsles og frigives. Hermed er blot at håbe på at karriere-identitetens udfoldelse er i overensstemmelse med det
man gerne vil kendes for og kan bidrage med.

Kurset blev en øjenåbner ind i en hidtil uudforsket verden. 
Begreber som intuition og fornemmelser blev opgraderet til brugbare værktøjer, der kan benyttes til justering af de følelsesmæssige processer.

En stor tak til Catherine, der gennem sin entusiasme, inspiration og troværdighed som underviser blev en katalysator til dybere udforskning. 
Du brænder igennem med en ægthed – du er det du formidler – det blev læring med perspektiv.


Drømmen om det afbalancerede liv – tog et skridt nærmere virkeligheden.

 

Maibrit Schmidt

 
Hørsholm Hovedgade 55 A|DK - 2970 Hørsholm|Telefon +45 40 71 01 15| E-mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.