Vi lever i en verden hvor den hastige teknologiske udvikling har medført et flow af kriser

- informationer, nyheder, underholdning, vækst, forandring
og arbejdsmulighed 24/7, sideløbende med en øget indsigt i hinandens livsstil.

 
Det skaber let en illusion om at vi blot skal løbe hurtigere....

- At vi skal være mere effektive og som minimum skal overgå det andre har opnået, før vi føler glæde, anerkendelse og tilfredshed.

Det fører til at mange mennesker mister fornemmelsen af hvem de
er og hvor de er på vej hen.
(Værdi og styrke)

Konsekvensen bliver selvskabt smerte, bekymring, svækket trivsel, stress og en idé om at vi skal være ”en anden/ et andet sted” end den/der hvor vi er.

Stress kan opstå gennem:

• Fysiske påvirkninger

• Emotionelle påvirkninger

• Miljømæssige påvirkninger

• Identitets– påvirkninger/trusler

• Værdi/livsstilsnormer

• Eksistentielle ændringer
• Elektromagnetiske faktorer

Fysiske/biologiske stressorer:
Smerte, feber, sygdom, forgiftning, urealistisk tidspres, mad, sex, væske o.lign.

Miljø stressorer:
Varme, kulde, lys, lugt, lyd, støj, omgivelser o.lign.

Psykologiske stressorer:
relationer, konflikter, vrede, nag, skuffelse, bekymring, afvisning, frygt, forelskelse, tab og vind oplevelser, dominans/underkastelse, offerrolle, kedsomhed, skyldfornemmelse.

Eksistentielle stressorer:
Tab, skilsmisse, barn eller ægtefælles død, afskedigelse, arbejdsløshed, alvorlig sygdom, seksuelle problemer, ændring i livsvaner - hverdags rytme, flytning,

job/skole skift, familieforøgelse, pensionering o. lign. 

Identitets stressorer:
Frygten for; ikke at slå til, ikke at blive elsket, ikke at være klog nok/god nok, andres meninger, straf, kritik, afvisning, sygdom, død, livet, at miste en partner, job, penge, status eller frygten for at blive til grin, afsløret/gennemskuet. 

Værdi-stressorer:

lysten til at opnå prestige, social status, ros, anerkendelse, at forsørge familien, leve op til tidens trend, have overskud til både job, partner, børn, hjem, sundhed, nærvær og venner.

Stress er en fysisk reaktion på et psykisk press - som vi er tvunget til at forholde os til.

• Lær metoder til meditation, stresshåndtering, fokus og velvære.
• Nedsæt bekymring, sygefravær, humørsvingninger og stress.
• Frigør dine naturlige ressourcer, koncentration, kropsfornemmelse og indre ro.

What to do?

Kropsfornemmelse, fleksibilit og selvforståelse styrker dit nærvær og velvære.

Det er ikke nok at vide alt om stress, hvis du ikke får handlet på og integreret det der er godt for dig.

- ellers kan viden blot øge både stress og utilstrækkelighedsfølelse.

Kroppen har brug for motion, bevægelse, afspænding og for din opmærksomhed for at frigøre den overskudsenergi der produceres under stress.

Dit følelsesmæssige selv har brug for at dine behov bliver tilfredsstillet, at dine relationer er harmoniske og at du mærker kærlighed i dit liv.

Sindet har brug for centrering og at du lære at tage lederskab og viser vejen for dets fokus.
(Det kan opøves gennem afspænding, opmærksomhed, koncentration og meditation)

Intellektet har brug for uddannelse så du lærer at skelne mellem liv, bevidsthed og form. 

Sjælen har brug for at du tør være den du Er og at dit livsformål og dine handlinger stemmer overens.

Hvem er du egentlig?
Hvor er du på vej hen? 

Fysiske kendetegn:

• Søvnbesvær
• Svedeture, Hovedpine,
   Hjertebanken
• Muskelspændinger, hæmmet

   åndedræt
• Mavesmerter,

   fordøjelsesproblemer
• Hyppige infektioner
• Appetitløshed, kvalme
• Indre uro
• Følelsesløshed

Følelsesmæssige kendetegn:

• Irritabilitet
• Hvor blev humoren af?
• Ingen naturlig lyst
• Let til gråd, frygt, vrede
• Nervøsitet
• Angst
• Depression
• Handlingslammelse

Mentale kendetegn:

• Koncentrationsbesvær
• Dårlig hukommelse
• Indlæringsvanskeligheder
• Tankemylder
• Tvivl
• konfliktsky/konfliktsøgende
• ”Ufleksibel effektivitet”
• Svækket skelneevne &  

   realitetssans

Adfærdsmæssige kendetegn:

• Søvnbesvær
• Træthed
• Isolation, afstand til omgivelserne
• Asocial adfærd/ 
   grænseoverskridende
• Øget sygefravær
• Rastløshed
• Øget forbrug af stimulanser
(kaffe, cigaretter, alkohol, sukker, sex)